Hegels Æsthetik 3die Bind.






Poesiens Arter.


A.) den episke Poesie
.

Forholdet mell.mellem dramatisk og episk Collision. Den sidste fører Alt hen til Charakterens Natur-Side, derfor er Tapperhed et saa fortrinligt episk Motiv, derimod ikke dramatisk; thi den fører Alt hen til Charakterens Inderlighed. I Epos har Helten en Skjebne, i Dramaet er han sin egen Skjebne.
Forholdet mell.mellem Begivenhed, HandlingSkjebne, das Geschehen. Begivenhed forudsætter en vis Umiddelbarhed; deri ligger ogsaa Berettigelsen for den Brede et Epos kan have. Paa den ene Side gjelder det om Helten, men han er ikke reflekteret i sig saaledes som den dramatiske Helt; denne Mellemtilstand, hvor Omgivelse tør fordre ligesaa megen Opmærksomhed, ikke haster til Opløsningen, det er Begivenhed.
Afarter af Epos: Idyll, Læredigt, Roman. Den sidste forudsætter en fuldstændig udviklet prosaisk Tingenes Orden som Baggrund, og ikke den Statens Umiddelbarhed som det egl.egentlige Epos har.

B) den lyriske Poesie
.

Epigram; Romanze; Ballade; Leilighedsdigt. a) Hymne, Dithyrambe, Päan, Psalme b) Ode c) Vise. α) Volkslieder β) gesellige Lieder γ) Sonetter, Sestiner, Elegier, Epistler o: s: v:og saa videre  a) den orientalske Lyrik b) den classiske α) Hymnen β) det elegiske Versemaal γ) det jambiske δ) den meliske Lyrik ε) den choriske Lyrik. c) den romantiske α) den hedenske Lyrik i de romantiske Folkeslag β) den chr:christne Lyrik i Middel: γ) den, der fulgte af Protestantismen.

C)) den dramatiske Poesie

p.paginaside 493. Det kunde synes, at, idet den dram:dramatiske Poesie væsentlig sætter Hindringen, Collisionen, i en ganske anden Forstand end den episke, at denne Hindren og Opholden maatte være dens Princip, men det er ikke Tilfældet, tvertimod er Fortbevægelsen det; men dette kommer netop deraf, at den sætter Collisionen.
Det naturlige Antal af Akter er 3, Spanierne iagttage gjerne dette; Engelænder, Franskmænd og Tydskere have 5. (i Tiecks Phantasus er dette forøvrigt, saavidt jeg husker, udført med stor Kunst).
Choret og Monologen danne de discrete Momenter til Dialogen. Det har H. ikke ret klart udført. Hvad enten nemlig Choret mere nærmer sig til den episke Substantialitæt, ell.eller til det lyriske Sving, saa angiver det dog ligesom det Mere, der ikke vil gaae op i Individualitæt; Monologen er igjen mere den lyriske Concentration  og har paa sin Side det Mere, der ikke vil gaae op i Handling og Situation.
p.paginaside506406. »In diesem Sinne hat Aristoteles Recht, wenn er behauptet (Poet: c.capitel 6) für die Handlung in der Tragoedie gäbe es zwei Qvellen (δυο αιτια) Gesinnung und Charakter (διανοια ϰαι ηϑος) die Hauptsache aber sey der Zwek (τελος); und die Individuen handelten nicht zur Darstellung von Charakteren, sondern diese würden um der Handlung willen mit einbegriffen«.
p.paginaside 531. Det Tragiske skal som Aristoteles siger, vække Frygt og Medlidenhed. Msk.Mennesket kan frygte to Ting, det Udvortes og Endelige; den sædelige Magt, der er hans egen fri Fornufts Bestemmethed, naar han vender sig imod det. Medlidenhed har ogsaa 2 Arter: den sædvanlige Rørelse, der vender sig mod det Endelige i Lidelsen »bemitleidet und bedauert will aber der edle und große Mensch auf diese Weise nicht seyn. Denn insofern nur die nichtige Seite, das Negative des Unglücks herausgehoben wird, liegt eine Herabsetzung darin. Das wahrhafte Mitleiden ist im Gegentheil die Sympathie mit der zugleich sittlichen Berechtigung des Leidenden«. 
Hoved-Collisionen i den græske Tragoedie er deels den substantielle, Familie, Stat o:s:v:og saa videre, deels en mere formel, især fremstillet i Oedipus rex og Oed. af Col:, hvor der handles om, hvorvidt Msk.Mennesket er skyldig i det, han ubevidst og villieløs efter Gudernes Bestemmelse har foretaget sig. de græske Helte ere nu ikke bange for at paatage sig Skyld.












Sophokles von J.J.C. Donner. Heidelberg. 1839.






Oedipos Kolonæus


v.versusvers 308            Antigone.
Ich seh' ein Weib
Uns immer näher kommen, auf ätnäischem
Roßfüllen sitzend(efter Donner)sizend; und die Sonne abwehrend, schirmt
Gesicht und Haupt ihr bergend ein Thessalerhut.
Wen seh' ich?
Und ist es(efter Donner)ist Etwas oder Nichts? Und irr' ich wohl?
Ich glaub's, und glaub' es wider nicht, und zweige still
Ich Arme!
Sie ist es wirklich: näher kommend lächelt sie
Mir zu mit heiterm Auge, ja nun seh' ich klar
Sie ist es leibhaft, sie nur ist's, Ismenes Haupt. 














Antigone.


v.versusvers 844. Nicht unter Menschen, nicht unter Todten
Im Leben nicht heimisch noch im Tode.










Det er en ganske mærkelig Ting; Gudernes Vrede forfølger Labdakoss Slægt, det er øiensynligt i OedipsAntigones Skjebne, hans Døttre af hans ulykkelige Ægteskab er Antigone og Ismene. Antigone er imidlertid som man seer forlovet med Kreons Søn. Familien udvikler sig ganske roligt. Det er det græsk tragiske. Det romantiske Tragiske lod sig knytte hertil, naar jeg fEfor Exempel lod Antigone være forelsket med hele Kjærlighedens Energie, men hun ikke vilde gifte sig, for at standse Hevnens Guddom, hun ansaae sig selv for at være et Offer for dens Vrede, da hun tilhørte Oedips Slægt, men hun vilde ingen Slægt efterlade, der igjen kunde blive Gjenstand for de vrede Guders Forfølgelse. –













Philoktetes.


v.versusvers 96.            Odysseus
Mir, Sohn des edlen Vaters war als Jüngling auch 
Die Zunge langsam und die Hand zu Thaten schnell.
Nun durch Erfarung reifer, seh' ich auf der Welt
Vollendet Alles nur die Zung', und nicht die That.










I Philoktet bliver Situationen selv endog reflekteret v.versusvers 878. 879.










Philoktet staaer saa vel paa Grændsen til at være Drama, som til at være interessant. Philoktets stigende Forbittrelse og den dermed forbundne stigende Selvmodsigelse i hans Adfærd er dyb psychologisk Sandhed; men det Hele er ikke antikt.bl. 4-5r ubeskrevet 

















Marheinecke.



at den erfortsat fra Not9:1 for alle MskerMennesker. Forsoningen forudsætter et Widerspruch mod Gud i alle MskerMennesker. ϰοςμος betyder i det N. T.Nye Testamente den fordærvede Verden. Jegget trækker sig tilbage fra Gud, sucht sich selbst, SelbstsuchtSelbstzucht og bliver Entzweiung og Entzweiung med Gud. Fordærvelsens Overgang fra Ich til Verden er medieret gjennem Kategorier Einzelnes, Besonderes, Allgemeines. Det Onde er Alles Krig mod Alle. Fordærvelsen viser sig som Thun, hvori Verdens Gesinnung udtaler sig. Det Negative er væsentlig Løgn, og Verden mangler Sandhed. Dette er den objektiv Trang. Fordærvelsen viser sig som Liden, den er Hemnung, Vernichtung des Lebens, der Schmerz. Verden behøver Sandhed og Frihed. Fordærvelsen er Skyld, Identitæten af Thun og Leiden, er Skyld-Last, som hviler paa den, ikke som om den var lagt paa den udv:udvortes
Forsoningens Nødv:Nødvendighed fra Guds Side. Fordærvelsen kan altsaa ikke være i det gudl:guddommelige Væsen selv. Gud er ikke der Ungrund til det Onde, hell.heller ikke blot Abfall, der næsten bliver et Zufall, og ikke der Fall, Syndefaldet, det er Verden der fri adskiller sig fra Gud og Verden er den af Gud forstødte. Dog er den ikke kommen ud af alt Forhold til Gud. Gud siger: fiat justitia, men tilføier ikke pereat mundus. Verden maa ikke tænkes i Gud. Guds Retfærdighed vil bortskaffe Synden ved Straf. Uden Guds Retfærdighed var Synden hell.heller ei Uretfærdighed. Tillige er Retfærdigheden Kjærlighed og denne er Retfærdighedens Form. Indv:Indvendige Gud har straffet en Uskyldig Svar 1) det er frit af den Uskyldige paataget sig 2) det er Gud selv. Som den forsonende manifesterer Gud først sin evige Kjærlighed. Gud er den forsonende og Forsoningen selv, der er ligesaa vel Guds evige That som Skabelse og Opholdelse.
Muligheden.Det der fjerner Gud fra MskMennesket, kan ikke være det der forener ham med Gud. Vel siger man, at Synden er Aarsag til Forsoningen. Det Onde kan ikke være Grund til det Gode. Det Onde maa ikke være absolut uden al Godt, det Gode er Trangen til Forsoningen. Msk.Mennesket er Syndens Træld, men ikke bestemt til saadan Trælddom. Til dette Gode kan Forsoningen anknüpfen. – Troen paa Gud, hvorledes den end viser sig, har denne Bevidsthed, at Forsoningen  ikke er en Fiction, men at Gud ifølge sin Natur er den evig forsonende Kjærlighed. Ingen Religion har manglet ganske denne Tro. Offeret beroer paa den Tanke, at Gud selv er Forsoneren. Heri er Troen paa 1) Guds Retfærdighed, hvorved han ophæver alt Endeligt som saadant, og 2) paa Guds Kjærlighed, der hæver det op til Gud. Forsoningen gaaer i alle Skikkelser ud fra Gud. At Guds Kjærlighed er virkende er Troens Indhold, ved Troen er først MskMennesket der versönliche, der versönbare, men denne Troe skylder han Naaden. – Det gudl.guddommelige Væsen er det allgenugsame og allgenügende, som tilfredsstillertilfredstiller Alle dem, der ønske at komme ud af Widerspruch, det er sig ikke alene genug, det maa sig selv genugthungenut, dette er den gudd.guddommelige Kjærlighed og heri ligger en Historie, som er alle Religioners Historie. Forsoningen er evig, men det er dog egl.egentlig kun Ideen og Muligheden, ɔ:det vil sige naar Forsoningen er kan det kun skee ved Gud. Den faktiske Forsoning. Indeholdt Ideen ikke mere end Mulighed saa var den en svag og magtesløs, men er den til alle Tider mere ell.eller mindre realiserende, saa har den ogsaa i Tidens Fylde viist sin fuldk. Realitæt. Uden  Ideen lader den faktiske F:Forsoning sig ikke forklare – Troen paa Forsoning har ikke til Gjenstand et MskMenneske, der selv er Synder, men den forsonende Kjærlighed, det gudl.guddommelige Væsen selv, dog ikke hiinsides Virkeligheden, Verden og MskMenneskeslægt. De andre Religioner mangle Identitæten af Forsoningen og Forsoneren (Præst – Offer som to forskjellige). Midler var og Moses, men viiste dog kun Muligheden. Skal det gaae over i absolut Virkelighed, saa maatte Gud selv blive MskMenneske, og gjorde og fuldbragte hvad Msk.Mennesket skulde, og det med Gud forenede Msk.Menneske paatog sig, hvad der ikke passede sig for Gud, den dybeste Fornedrelse. Satisfactio er saaledes i dobbelt Henseende vicaria. Det Store i Χstd.Christendommen m: H: t:med Hensyn til Forsoning er at Idee og Realitæt fuldkommen ere sammensluttede, og kan ikke rives fra hinanden.
Virkeligheden. 1) Begrebet Forsoning 2) Momenterne 3) der Zweck.
1) Begrebet.Guds MskvordelseMenneskevordelse i ΧstoChristo er en Antydning af Forsoningen. Hverken Gud ell.eller Msk.Menneske kunde tilveiebringe Forsoningen, er ist an sich die Versohnung. Den virkelige F.Forsoning er en Thun og Vollbringen. I chr.christi MenskligeMenneskelige Natur kom F.Forsoning til VirkelighedVirkeligheden. Χst.Christus staaer  i Forhold til Verdens Synd, selv skyldfri. Den mskligemenneskelige Natur har vel Trang til F.Forsoning, men kan ikke forsone. Der behøves et reent Offer. ΧstusChristus bærer al Verdens Synd. a) Aufnehmen der Sünden in sich b) das Vertilgen derselben. Dog maae disse to forstaaes dialektisk overgaaende i hinanden. Hans Liden var ikke en Liden i Phantasie. Verdens Synd sluttes inde i en Uskyldig og bæres af ham. Synden har dog bestandig en udv:udvortes Side, og forholder det ikke sig ligesaa udv:udvortes som alle andre Offere? I. N. T.Nye Testamente forestilles Χst.Christus som Præst og Offer. Det synes som den gudd.guddommelige Retfærdighed tager en Uskyldig for de Skyldige. Det er ikke det for alt Godt fremmede Onde som Forsoneren optager i sig, har det intet Forhold til det Gode saa er det et reent negativ og nedsjunken til physiske Bestemelser. Moralsk Ondt er det kun ved Bevidsthed om det Gode. Kun saadanne Synder har han baaret, hvori der endnu er et Glimt af Forsoningstrang. Hans Bæren af Verdens Synd vinder saaledes i Intensitæt, hvorledes kan den gewissensfrie bære den? (thi ΧstusChristus har ikke Samvittighed, er større). Bevidstheden  om Synd, jo dybere den er, desto mere er den gjennemtrængt af det Gode, og dens Ophævelse mulig.
DetMomenterne Individuelle og Universelle. er ΧstusChristus blot det enkelte Msk.Menneske, saa har MskMenneskeslægten ikke været indvirksom; har han blot baaret Verdens Synder ikke sine egne, saa er der intet Forhold. Det Første er Rationalisme; det andet Supranaturalisme. ΧstusChristus opoffrer sig vel for sit Folk, men det er kun en relativ Opoffrelse. Af Analogier kunde man sige, at noget Lignende er mulig for hele MskhedenMenneskeheden. I ΧstusChristus er Middelpunkt af Verdenhist. han er et enkelt Msk.Menneske tillige hele Artens Liv, som Centrum bestemer han hele Peripherien i sig, som einzelne Msk.Menneske er han det almene, som det almene det enkelte, det er den hele MskhedMenneskehed der i ham bringer sig Gud til Offer. Her er han Analogie til Adam den anden Adam.
Det egl.egentlig Forsonende i ΧstoChristo er deels den grændseløse Kjærlighed og Selvfornegtelse i at underkaste sig Faderens Villie. Verdens Selbstsucht staaer i hans Person ligeoverfor den uendelige Kj.Kjærlighed, og dette Forhold er et indre, og derved hiin ophævet ved denne. Idet Verdens  Lidelse gaaer over i ΧstiChristi Lidelse, forvandles den fra Nødv:Nødvendighed til Frihed. Formedelst den uendelige Kjærlighed træder istedetfor Skyld den uendelige Frihed. – Guds Forhold til Forsoneren er ikke blot et trøstende og styrkende, det er et udv:udvortes Forhold, den væsentlig Eenhed komer i Betragtning, han adskiller sig som MsketsMenneskets Søn, beder til Gud, det er ikke Faderen, men Sønnen der lider; men det er i begge Naturers Eenhed, og den gudl.guddommelige bliver ikke uberørt deraf. Det er ΧstiChristi Fortjeneste at begive sig i den yderste Endelighed, hvori han næsten forsvinder, men derved opløftes Endeligheden. I ΧstiChristi Deeltagelse i alle mskligemenneskelige Affectioner ligger, at det ikke kan blive ved Døden, men ved Opstandelsen.





Momenterne.


De faktiske Zustände, hvori hans Gesinnung viser sig, an sich ere de satte ved Forsoningens Begreb; die Erscheinungsweise er en udv:udvortes. Ein Thun, i Modsætning til Verdens onde Thun, en Thun des Einzelnes bezieht sich mittelst des Besonderen auf das Allgemeine. Hans Reflexion i sig er ikke egoistisk. Hans Thun er væsentlig  aandelig og saaledes uendelig. Som uendelig svarer det til Ideen, og Forsoningens absolute Idee, der er virksom i ham, udelukker al anden mskligmenneskelig Thun ved Siden af ham som forsonende, alt tidligere og sildigere forekommende bezieht sich auf ΧstumChristum. Denne Thun kaldes i det N.T.Nye Testamente Kjærlighed, den er den uendelige Kjærlighed. Identisk med hans Kjærlighed strømmer gjennem hans Thun til Verden uendelig Kjærlighed.
Leiden. er aandelig og uendelig, det er det deprimerede Thun, man maa ingenlunde forstaae det som en reen Passivitæt. Denne Liden fremstiller sig først som legemlig (Korsfæstelse etc). Den sandselige AfAfektion, det legemlige Blod er ikke det Forsonende, det er kun en Liden i Endelighed, men det har Betydning som det Aandeliges Erscheinung. Sjælelidelser., Sjæleangst, er vel indv:indvortes men dog endnu sinnlich. DødsfrygtenDødsfrygten har som almdl.almindelig mskligmenneskelig har han gjort til sin. Aandelig Lidelse., en Liden i det Godes og Sandes Ideer. AlAlt Liden af endelig Natur er optaget i denne aandelige Liden. Den  ene Røver, er den Verden durch die er leidetleitet, den anden er den Verden, für die er leidetleitet, dette er den bodfærdige Røver. Døden er den yderste Widerspruch, som den yderste Liden, bliver Gud vel ikke uden Andeel, men at lide og døe er ikke Guds Bestemmelse. Forsoningen er Aandens Tilbagevenden fra densden Modsættelse med sig selv i sin Eenhed med sig selv. Aandens Rolighed i denne Bevægelse gjennem sin Modsætning, er det høie, og deri befinder han sig allerede i sin Ophøielse. Døden er Begyndelsen til et nyt Liv, det er Lidelsens Tilbagevenden i Thun. Eenheden af Thun og Liden er Lydighed, det er Begrebets Totalitæt, Thun og Leiden er kun dens Momenter er dens Erscheinung. Kirken indbefatter Alt under obedientia som den deler i activa og passiva. Den gjør det udv:udvortes som om Handlen og Liden traadte tilfældig til. I Lydighed er forenet Nødv:Nødvendighed og Frihed, Müssen og Wollen. Nødv:Nødvendighed er Loven, Friheden ophæver den i sig, forvandler det til Villen.
Disses Eenhed i Lyden opløses i dendet nye Dogmatik. Rationalismen lægger meest  Vægt paa Thun, og hans Liden har kun moralsk Nødv:Nødvendighed, for ikke at blive Forræder mod den erkjendt Sandhed. Lidelse stod ikke i hans Villie, Døden ikke en fri paatagen. Døden var den Declaration, at han hell.hellere vilde døe end blive Sandheden utro, og den var Segl paa hans Lære. ΧstusChristus adlød sin Pligt. Døden beholder saaledes blot et udv:udvortes Forhold, og den bliver ikke absolut nødv:nødvendig. Alt kunde ogsaa være opnaaet uden Død, og Døden som saadan beviser ikke Sandheden. – Supranaturalisme negerer det Frivillige, mors voluntaria···, saaledes aner den ikke tænker at den ophørte at være den nødv.nødvendige Det Vilkaarlige har kun Skin af Müssen og er ingen Lyden. – Eenheden af begge er den uendelige Lydighed. ΧstusChristus er ikke en privat Person, og hans Død ikke blot den endelig Død. Han bliver et Offer for sit Folk, der i Dommen giver sig Skin af Retfærdighed; men dette er kun en endelig Lydighed. Det Nødv:Nødvendige er dermed her det fri. Lydigheden er den Frihed der er sat sig selv. Han har ophævet Loven,  det er opfyldt den. Denne Magt er vel over og uden for ham, da det er Faderens Villie. Den Villie gjør Sønnen, dette er Nødvendigheden og Loven; men Faderens Villie er ogsaa Sønnens. Forskjellen er vel sat men i samme Øieblik hævet. Hans Lydighed er uendelig fri og uendelig nødv:nødvendig. Forsoningen er den absolute Lyden. For ForsoningensForsoningen Skyld er Lyden geleistetleistet, idet den er geleistet er Forsoningen fuldbragt.





Der Zweck der Versöhnung


Strauss har ophævet den historiske Proces, idet han sætter Forsoningens Idee, uden en Forsoner, i Totalitæten af MskhedenMenneskeheden. Det er kun den subjektive Side, Tilegnelsen. Uden den objektive Fors.Forsoning vilde Bevidstheden ikke være i MsketMennesket. Feilen er at Forsoningen an sich realiserer sig umiddelbart uden MidlerMiddler, Midleren bliver selv her blot en Tanke, der vel ikke har Kraft til at fuldbringe Forsoningen i et enkelt Msk.Menneske, men vel i alle Msk.Mennesker Men Msk.Mennesket er ikke forsonet, men skal vorde det. Forsoningen er et Hiinsides som ved ΧstusChristus bliver et Dennesidigt. ΧstusChristus faaer ellers blot Betydning som Exempel. Alle MskersMenneskers Forsoning er betinget ved ΧstiChristi uendelige Lydighed. Lydigheden i de enkelte Msk.Mennesker skal til sin Grund have den Lydighed, som ΧstusChristus har viist sin Fader. Dette Zweck er endnu ikke opnaaet i ΧstiChristi Død, og forsaavidt er Forsoningen ikke fuldbragt, thi MskhedenMenneskeheden er endnu ikke den ved Gud virkelig forsonede, forsaavidt er ΧstusChristus Død en vicarierende, han offrer i sin Død Faderen den hele Mskhed.Menneskehed Realisationen er Troens Værk. De foregaaende Offere i Verden vare de uegentlige Offere i Forhold til det egl.egentlige som er ΧstusChristus. Som nu Alt her tenderede til ΧstiChristi Offer, saaledes har Troen i omvendt Retning sin Stræben tilbage til ΧstiChristi Offer. Lydighed er Gud kjærere end Offer. I ΧstoChristo faldt begge Dele sammen. Troen er den subjektive Tilegnelse. Troen er fri: »Lader Eder forsone med Gud«.  Det skeer derved, at ΧstiChristi Livs forsonende Kjendsgjerninger, der som saadanne staae uden for os, gaaer ind i os. Dette anseer Strauss for en rethorisk Anklingen an der Spekulation og mystiskMystisk. Men dette er Tilfælde med al objektivobjektive Sandhed naar den gaaer ind i den subjektive Leven. Troen lader endnu dunkle Dele tilbage. Først derved at den hele MskhedMenneskehed er den virkelig forsonede er Forsoningens Zweck opnaaet, uden det er Forsoningen blot Mulighed. Dog maa man ikke forstaae det som om Alt blot kom an paa det Indv:Indvortes. Det er Mysticisme. Denne Maxime er usædelig, da den antager Forbedring mulig, uden at MsketMennesket er bragt tilbage i et Forhold til Gud. Mysticisme og Rationalisme behandler ΧstiChristi Lidelse og Død blot som udv:udvortes, ikke som aandeligt Faktum. Ligesaa utilfredstillende er ΧstiChristi Fortjeneste, naar man kun udv:udvortes trøster sig ved det, beroliger sig ved Troen om Forsoningen, uden Gjenfødelse. Saa er ΧstiChristi Fortjeneste Sjælen et Fremmedt. Det er ikke i den sande Tro, den slutter den Troende sammen med den, paa hvem den troer.  Troen er Tilregnelse af ΧstiChristi Fortjeneste, og det skeer af fri Naade, ikke merito. Troen er ogsaa Handlen, som indeslutter ΧstiChristi Retfærdighed i sig, kun Forskjellen bliver mell.mellem ΧstiChristi uendelige Lydighed og MsketsMenneskets endelige; naar ΧstusChristus lyder, saa vil det sige, han forsoner; naar det hedder om Msk.Menneskene, de lyde, saa betyder det, at de ere mulige til Forsoning, ell.eller forsonede.




3. ΧstiChristi kongelige Embede.

Det er Sandheden af hans prophetiske og præstelige Embede. Derved gaae de over fra Timelighed til Evighed. Mig er givet al Magt, »er givet« udtrykker Afhængigheden, »al Magt« udtrykker Identitæten. hans kongelige Embede er hans evige Udøvelse af hans prophetiske og præstelige Embede. Aandens Rige concret tænkt er Kirken. Her er ΧstusChristus i sin forklarede MsklighedMenneskelighed Kongeer. 










III.                         III 


Læren om Aanden.






1. Treenigheden
.

Den bibelske Lære.i det gl.T.gamle Testamente dunkel og skjult. Dog tiltroer Kirken det gl.T.gamle Testamente denne Lære, dog kommer først Læren i Χstd.Christendommen En stræng Jøde kan ikke have Treenighed. Det er sandt, hvad Calixt sagde, at Treenigheden ikke lader sig demonstrere af det gl.T.gamle Testamente Det er deri kun som Hemmelighed, det er derfor deri og dog ikke. Det Skjulte er an sich men det er. Det har Udtrykkene Fader, Søn, Aand, og saaledes en Selvadskillen i Gud, der dog ikke udelukker Eenheden. Alle Stæder derfor man har anført, synes man mere at have lagt denne Lære ind end draget den ud. Ψ 33. Det·· M. 6 ypperstepræstelig Tre Gange helligt. – i det N.T.Nye Testamente Adskillelsen af Fader og Søn er fremtrædende. Aand bruges ogsaa πνευμα αγιον. Mth. 28, 29. 2 Cor. 11, 13. Paraklet, betyder ikke Hjælp men Hjælperen. Gaverne komme fra Aanden, χαϱιςματα  ere altsaa adskilte fra Aanden, og Aanden adskilles igjen fra ὁ ϰυϱιος og ὁ ϑεος. 1 Cor. XII, 5-6. Aandens Virksomhed betegnes ved personlige Egenskaber, see, høre Joh. 16, 13. Stundom adskilles Aanden ikke fra Gud, hvor han nævnes i Forbindelse med Fader og Søn. alvidende 1 Cor. 2. Joh. 16, 13 Almagt 1 Cor XII, 4-11. – inspiration Joh. 14, 15. 1 Pet. 1, 21. MsketsMenneskets moralske Forbedring Joh. 3. Apostelen sværger ved ham som ved ΧstoChristo. Synden ved den er den største. Mth. 12. Kaldes Gud Act: 5, 3.4. – ogsaa Eenheden af Fader Søn og Aand Mth: 28, 18-20. – Bretschneider vil at Døbeformelen ingen dogmatisk Interesse har. –––– Den kirkelige Forestilling, den tilegner sig alle de Spoer, der tidligere i Verden maae være givet til en Guds Treenighed. Intet Folk er ganske uden Spor. Inder, Chineser, Perser have Antydninger dertil. Den platoniske Forestilling. Trinitæten gaaer i Almdl.Almindelighed over hos Hedninge i Fleerguderie. Hos Plato er der Eenhed, han kalder den πατηϱ, λογος, νους, σοφια, og Verdensjæl. I Timæus adskiller han de andre Principer for Gud. Spørgsmaalet er om han hypostaserede dedet gudd.guddommelige Væsener. I Neo-Pl.Platonismen komer disse Ideer i Forbindelse med Dogmet., og Kirkefædrene tilegnede sig det Sande deri som det χstligechristelige. Ogsaa de alexandrinske Jøder havde en bestemt Art af Treenighedslære, Philo: 1) høieste Gud, 2) λογος, δευτεϱος ϑεος, 3) πνευμα Kabbalisterne havde den ogsaa midt i den strængeste jødiske Monotheisme. – Symbolum apostolicum – Formelerne variere deri, at de ere udførligere og kortere. Fast Skikkelse vandt Formelen først i det apostoliske Symbolum, som efter sin Redaction først falder i det 4d Aarh.Aarhundrede –
Paulus Samosatenus og Sabellius, den absolute Identitæt, uden al Unterschied. Einerleiheit. – Photinus og Arius. her er wesentlicher Unterschied. Sønnen er en Creatur. – de anerkjende ikke Guds absolute Spiritualisme. Macedonius. Synoden i Nicæa og Constantinopel. nicænoconstantinopolitanum. – Den evangeliske Kirke. slutter sig til de romerske Symboler i dette Punkt. Fordømme Alled der nægte Trinitæten især gl.gamle og ny Samosaterne, Socinianerne. – Den protestantisk Dogmatik. Det indre Forhold mell.mellem de 3 Personer, characteresell.ellerproprietates personales. Faderens αγηνεσια, generatio activa. Sønnens γενησις, generatio passiva. fælleds for begge er spiratio, Aanden er processio e patre filioque. (Tilsætningen filioque). Den protestantiske Kirke forsvarer den.





Dogmets Begreb.

Troens Forhold til Læren. Kirken betegner denne Lære som Hemmelighed. Følelse og Forstand finder liden Næring, Forstanden Modsigelse deri. Det er vel et Mysterium, men ikke absolut ukjendelig. Den spekulative Erkjendelses Opgave var at indsee den Modsigelse, der blev for Forstanden mell.mellem Eenhed og Fleerhed. Eenheden gaaer vel ud i Trehed; men Trehed ikke tilbage i Eenhed. Abstrakt opfattet er Trinitæten ikke Troens Gjenstand. Han troer paa den objektive Personalitæt, først i Reflexionen forlanger han at begribe Eenheden i Flerheden. Herved er Viden og Speculation indtraadt. – Gud er ikke i almdl.almindelig Forstand alle MskersMenneskers Fader, han er egl.egentlig kun Fader forsaavidt han er Sønnensal  Fader og derved Fader til alle. Sønnen er egl.egentlig en negativ Bestemmelse m: H: t:med Hensyn til alle andre Msk.Mennesker, de ere ikke i den Forstand Søn som andre Msk.Mennesker Supranaturalisme holder især paa Sønnen og Aanden, Rationalismen paa Faderen. Troen tilfredsstiller sig med den hellige Aand, uden at bekymre sig om hans Forhold til Fader og Søn. Gud som Aand er det Standpunkt, hvorfra Videnskaben seer Treenigheden.
Indvendinger mod denne Lære. Reflexionen mener vel at man maa tænke Gud som den treenige, men siger ikke, at Gud er den treenige. Der er en Spaltung mell.mellem Seyn og Denken. Det er den reflekterended Bevidsthed, der gjør Indvendingerne. Eenheden holder man fast paa, i Modsætning til Polytheismen. Vi troe alle paa een Gud. ell.eller mere indifferent vi troe alle paa en Gud. Det er rigtigt, forsaavidt der ingen Religion har været saa slet, at den jo har havt en Gud. Spørgsmaalet er, hvilken Gud er den, Du troer paa. Troen vil give Ideen et Indhold. Paa denne Forskjel maa Tænkningen indlade sig. Vi troe ikke alle paa een Gud, om end paa en Gud. Den abstrakte Forstand udv.udvortes og negativt, Gud er ikke Verden o: s: v:og saa videre. Man sætter al Forskjel udenfor Gud og saaledes mener man kun at beholde Eenheden.
Forstanden opfatter Eenheden numerisk, og seer ingen Grund til at blive staaende ved 3, man kan faae en Uendelighed, en Endeløshed. – Augustin siger om Personerne, at de ere in se invicem.
Forstanden stiller Personerne op efter hverandre, og faaer derved, at Sønnen og Aanden ere Faderen underdanige og mindre end Faderen. Alle Forestillinger om Tids Succession maa fjernes.




Dogmet selv.

Hvor forskjellige Formler man end har brugt, saa er der dog visse Bestemelser der er absolut nødv:nødvendige Substantialitæt, Subjektivitæt, Identitæt. – Lessing siger, at det fuldk.fuldkomne Væsen ikke har kunnet beskjæftige sig med Andet end Betragtningen af det Fuldkomneste, her er jo aabenbart Forskjellen og Eenheden, denne er nemlig Betragtningen. Videre siger han, at Gud skabte sig et Væsen som ingen af de Fuldkommenheder manglede, som han selv havde. Her er Feilen at sige, at han skabte. »Dette Væsen er Gud selv og ikke forskjellig fra ham, fordi saa snart man tænker Gud, tænker man det og man kan ikke tænke Gud uden dette, man kan kalde det et Billede, men det er det fuldkommen lige Billede. Dette er Aanden, der er Harmonien.« Schelling bragte Philosophien dette Dogme. »Det Absolute bliver sig selv objektivt i et Modbillede, som tilligedet er det Selv. Gud overfører hele sin Væsenhed paa det, hvori han bliver objektiv.« Hegel. –
Seer man i alt Sligt kun Construktioner, det er en subjektiv Bestemmelse, saa bliver Alt til Intet.
Dogmet har disse Momenter 1) Gud er absolut Substants. Seyn som saadan., Den abstrakte Væsenhed; man kan ligesaa godt sige: das Seyn ist Gott. han erkjendes som værende in sich  er causa sui. Spinoza. Gud er Fader. Her er allerede Personligheden udtalt, Spinoza identificerer Substants med Natur. Han har ikke sin Grund i en anden; thi saa var Sønnen. Gud er Fader uden nogensinde at have været Søn. 2) den absolut Subjekt. für sich. I Naturen er det Materielle o:s:v:og saa videre Naturen selv ikke für sich. Seyn ell.eller Wesen für sich er kun mulig i Tænken, er Bevidsthed. Tænken er kun für sich. Tænken er kun for Tænken. Den Tænken som er Gud, er denkendes Seyn, Realitæt og Idealitæt, Substants og Subjekt. Fixerer man Forskjellen mell.mellem Seyn og Tænken, saa er der ingen Sandhed deri, saa er det et Gud uværdigt Tænken. I den chr.christne Religion er Guds für sich Seyn hypostaseret og forestillet i Tanken om Sønnen. Det gudl.guddommelige Væsen aabenbarer sig som Fader i Sønnen. An sich er Gud den uudforskelige. 3) Forholdet mell.mellem Fader og Søn er et negativt, Faderen er ikke Sønnen, Sønnen ikke Faderen. Det maa  negeres. Her er Læren om Treenigheden, der manifesterer sig for enhver, der veed at Gud er Aand. er ist der Geist von Vater und Sohn. I disse to er Gud sig selv en anden, forholder sig til sig selv. Han er Identitæten af Differents og Identitæt. Faderen er Aand, Sønnen er Aand, men det er ikke en forskjellig Aand. Aand som Fader er Hellighed, Sønnen er Sandhed, Aanden er Kjærlighed, som forener begge. Kjærlighed er netop det, at den ene er i den anden. Aanden som Kjærlighed hæver Faderens og Sønnens Personligheder evig op i sig, det vil sige, det at de ere Personligheder, ligger netop i, at de ere Aander.






2. Læren om Naaden
.


1. Kaldelsen.Udvælgelsen. Forudbestemmelse. Augustinus. – Den nyere Dogmatik. Saavel Universalister som Particularister beraabe sig paa Skriften. Bretschneider mener, at Skriften har en dobbelt Læretypus. Saaledes er da den hellige Skrift bragt i Modsigelse med sig selv.  Knapp erklærer den bibelske Modsigelse for tilsyneladende og søger at hæve den ved Sprogfortolkning.




Dogmets Begreb.

Guds Regjering af Verden er netop, at han som Aand er i Verden. Kaldelsen er den gudl.guddommelige Bestemmelse med MskMennesket, men denne Bestemmelse er an sich, er endnu umidd.umiddelbare, den ene kan blive en Werden für sich, og deri en Werden für Gott, endelig disse to i Eenhed.
Werden für sichsich. er ikke uden det umidd.umiddelbar Forhold til Gud, men dette Forhold er det ansichseiende. MsketsMenneskets Vorden er ved Natur og Historie bestemt., det er Aandens endelige Liv, ell.eller den endelige Aand····. Men deri ligger et Forhold til Gud, umidd.umiddelbart og forborgent; tager man Bevidstheden som Jeg, saa har det an sich tomme Jeg sit Indhold i Natur og Historie, og forholder sig efter den anden Side negativ. I dette Jeg er Naturen bleven mskligmenneskelig, kommen til sig selv. For Msk.Mennesket har Naturen umidd.umiddelbar Virkelighed. Naturen faaer en Beziehung auf sich selbst og en Richtung zu sich selbst. Denne Neigung til sig selv er Abneigung mod det, som gaaer ud over den. Det er Selbstsucht. Vil ikke forklares til Aand. MsketMennesket som han udgaar fra Naturen har samme Retning som Naturen, han indskrænker sig til Verden i Tid og Rum. – Det naturlige Msk.Menneske er tillige den Sandheden manglende. Den abstrakte Tænken. Saaledes betegnes MskMennesket i Skriften som der selische. –




Werden für Gott.

Identitæt. Den gudl.guddommelige Bestemmelse, at MsketsMenneskets WerdenVerden für sich ikke er Negationen af dets WerdenVerden für Gott; thi denne Negation er netop Fordærvelsen. 1) Det er Aandens Naadeværk, at den gudl.guddommelige Kaldelse er, at det identiske Forhold an sich er tilstæde. Denne Mulighed er ikke MsketsMenneskets men Guds Værk, gratia præveniens. 2) i MskeneMenneskene er det den Fähigkeit at kunne træde i dette Forhold, hvis Mulighed er den  gudl.guddommelige Naade. Dog er denne Befähigung ikke MsketsMenneskets Thun, men er atter Naaden; thi det fornuftige sædelige Væsen kan ligesaa lidet bringe sig i et Forhold til Gud som Gud i et Forhold til sig. Men er dette absolute Forhold an sich, saa er derved Muligheden givet. Denne Mulighed viser sig i MsketMennesket deri, at han er Fornuft og Frihed. Skjøndt alle Msk.Mennesker durch die Gnade berufen sind, saa bringen sie sich nicht selten drum. Her er Modsigelse mell.mellem Naadens Almdl.Almindelighed og Erfaring, at ikke Alle blive salige. 3) Eenheden heraf er det sande Naadevalg. Den abstrakte Forstand udretter her Intet Speculationen begriber det. Den gudl.guddommelige Raadslutning er ubetinget og dog betinget. Raadslutningen har et Forhold til Msk.Mennesket og til Indhold den gudl.guddommelige Bestemmelse om hans Salighed ell.eller Usalighed. Ogsaa Pelagianerne indrømmede, at Frihed og Fornuft vare Naadegaver; men da MsketMennesket derved blev salig, saa blev det muligt ved Naaden; men Fornuft og Frihed ere blot Mulighed.  Det hjælper ikke at gjøre det betingede Naadevalg gjeldende som begrundet i Forudvidenhed. Det er en aldeles ugyldig Adskillelse af Wollen og Wissen i Gud. Guds Forudbestemmelse er ikke afhængig af hans Forudvidenhed, de ere eet og deri har Calvin Ret. – Den gudl.guddommelige Raadslutning er vel ikke afhængig af Tid og Endelighed Denne Raadslutning er villende, vælgende, og det er Naadevalget; men Naadevalgets Sandhed ligger i, at Alle ere valgte. Det egl.egentlige Naadevalg beroer paa en Adskillelse mell:mellem Gode og Onde, og den er ikke i Guds evige Raadslutning. – Modsigelsen hæves, Naadens Almdl.Almindelighed og Naadens UbetingethedUbed maa beholdes som begrundede i Gud fra al Abstraktion fram Forskjellen mell.mellem Gode og Onde. est homo a deo creatus prædestinatus. Msk.Mennesket som saadan i sin Umidd.Umiddelbarhed er den til hvem Naadens ubetingede Decret kommer. Den ubetingede og almdl.almindelige Naade forvirkliger sig og hæver sig positivt. Selv Particularismen kan ikke nægte, at MsketMennesket maa holde fast  paa Naaden (stille halten), dette er dog vel Thun. Idet det Gode er det an sich er det givet, idet det træder til Msk.Mennesket er det modtaget. I Forhold til dets an sich er MsketMennesket ikke virksom; men i Modtagelsen deraf er han activ. Det ene Forhold negeres ved· det andet og saaledes det modsigende Sande; og m: H: t:med Hensyn til MsketMennesket er det den mod det Sande og Gode rettede Drift, for tillige at komme ud af Modsigelsen. –. Msk.Mennesket antager Naaden, idet han anerkjender sin Bestemmelse, han antager den ikke, idet han negerer sin Bestemmelse. Fra Guds Side er Raadslutning ubetinget, fra MsketsMenneskets Side er Udvælgelsen den betingede, uden at derfor Naaden ophører at være den ubetingede. At Naaden er en betinget har sin Grund i den selv som den ubetingede. Den abstrakte Modsætning mell.mellem gudl.guddommelig og mskligemenneskelige Frihed er det der forhindrer at man ikke kan løse Modsætning, som om den gudl.guddommelige Frihed var en Hemmung for den mskligemenneskelige; den gudl.guddommelige er netop derved den ubetingede, at den ikke hemmer Friheden uden for sig, men  sætter og begrunder den. Den moralske Friheds Sandhed er den ubetingede Frihed.





Omvendelsen.


Skriftens Lære. – KkensKirkenslære. i det 16d Aarh.Aarhundrede bragtes enkelte ny Bestemmelser til, som ikke altid stemme med Skriften. alle Aandens Naadevirkninger til Omv:Omvendelse vare middelbare og knyttede til Skriften.. Troen sola justificans. 1) interna, ikke den historiske Tro blot. 2) viva. 3) salvifica.
Dogmets Begreb. Kaldelsen er alle Naadevirkningers Begyndelse. Den er den mskligemenneskelige Bestemmelse tænkt uden Opnaaelsen af Maalet. Dens Maal er MsketsMenneskets Omvendelse. Muligheden er indeholdt i Naaden, som er aabenbaret i ΧstoChristo, og deri at Msk.Mennesket midt i den almdl.almindelige Fordærvelse dog er forbleven det personlige Væsen. Virkeligheden kommer frem ved at lade sig omvende og ved at omvende sig, og Omvendelsen skeer naar Kaldelsen finder en den adæquat Tilstand hos MsketMennesket, og begges Virksomhed falder sammen. At Msk.Mennesket omvender sig til Gud uden Gud er en Modsigelse. Men Gud omvender hell.heller Ingen mod sin Villie. Denne Bevægelse maa mediere sig gjennem sine enkelte Momenter. Mediationen er Oplysningen, Helliggjørelsen og Begnadigung. Disse Udtryk antyde allerede selv begge Momenter.
Die Erleuchtung. 1) Wahrheit als Wesenheit Gottes. Gud er Lyset og boer i et utilgjængeligt Lys 2) MskligeMenneskelige Væsens Forhold til gudl.guddommelige Sandhed. Den mskligemenneskelige Forstand er af Naturen Dunkel og Mørke 3) Den mskligemenneskelige Forstands Opklarelse ved den gud. Sandhed.
1) Die Wahrheit Gottes. Det ligger i at Gud er Aand, som Aand er han villende, som villende er han tænkende. Tænken i Identitæt med Væsen er Sandhed. Aandens Væsen som er Gud er altsaa Sandhed. – Jegheden har al Sandhed til Princip, dog gaaer Fornuften feil i sine Slutninger. Subjektet er ved Spørgsmaalet om Sandheden nødt til  at abstrahere fra sig selv. – Guds Forstand er en infinitivintinitiv. Men Gud er som Sandhed ogsaa Kjærlighed og som saadan Meddelelse. – Læren om Gud som det utilgængelige Lys maa ikke eensidig fixeres. Dets Aabenbarelse er Sønnen. Ogsaa Aanden bliver kaldet et Lys.
2) Der forudsættes Mørke i den mskligemenneskelige Aand. – Subjektet bliver sig bevidst at det mangler Sandheden, derved er Mangelen hævet ud over sig selv og er Trang. Det indseer han, naar han reflekterer paa sig selv og paa Verden. Msk.Mennesket har saaledes den absolute Sandheds Idee som Ahnelse og Postulat, men er dog allerede som saadant ude over sig selv som sinnlich og verständig. I Mangelen er han Mørke; men i Bevidstheden herom ell.eller i Trangen er han det ikke mere. Han har den Bevidsthed, at han behøver en høiere Hjælp. MsketMennesket er Sandheden fähig. an sich er denne Fähigkeit den gudl.guddommelige Kaldelse. Denne Tanke  om det gudl.guddommeligt Sande er ved det gud.guddommelige Sande selv i ham, er ikke mere den blotgudl. mskligemenneskelige Tanke.
3) MsketsMenneskets Oplysning ved den gudl.guddommelige Sandhed. Denne Sandhed er i Msk.Mennesket derved, at Msk.Mennesket er i Gud., og det i Gud værende Msk.Menneske er Gud selv.





Helliggjørelse


1.) Gott als die Heiligkeit. Alle Religioner have Forestilling om det Hellige, men blot udv:udvortes, som man kan see af Mythologierne. – Denne Tanke viser sig i den rene Abstraktion i den rene Tanke om ham. Den jødiske Religion danner Modsætningen til Hedenskabet. Især kommer Retfærdigheden tilsyne; Kjærligheden mangler. – I Χstd.Christendommen er Helligheden ikke seet fra Lovens Standpunkt.
2) MsketsMenneskets Forhold til den gudl.guddommelige Hellighed. Det Hellige som det Uskyldige forestilles i Skriften som det Rene. Efter sin Natur er MsketMennesket den ikke hellige, efter sin Bevidsthed den unheilige. – MsketMennesket har Trang til Helliggjørelse. Dette er den bevidste Trang, og Helliggjørelsens første Rørelse 
3) MsketsMenneskets Helliggjørelse ved Gud. Er ligesaa meget gudl.guddommelig som mskligmenneskelig Akt. – Her farer den nyere Theologie vild især siden Kant. Aandens Andeel er aldeles udv:udvortes – det Hellige er ikke det Naturlige, thi i Naturen forekommer den ikke; den er det Historiske og er deels Hellighed, deels Helliggjørelse. Det viser sig i de Enkeltes Liv. De af ΧstoChristo underrettede Apostle gik ud i Verden, udbredte Evangeliet i den. Til Fromhed hører Begeistring. I denne er Neid og Gleichgültichkeit ikke. Deraf opstaaer Nødv:Nødvendigheden af at sætte Alt i at fornægte sig selv, og bringe det subjektiv Hellige til Objektivitæt. Martyriet. I Menigheden træder den Enkelte tilbage og er kun i Samfund med Andre. De Helliges Samfund. Det viser sig i Valget af Midler til ethvert Formaal. Der Zweck ist rein geistig so auch die Mittel. Hat kein Mittel, das ein nur sittliches wäre, und auf der Sinnlichkeit abzweckte. – ihr Gottesdienst. Der öffentliche, ist nicht eine Zwangsanstalt.. – Die Sittlichkeit, des Einzelnen in seinem Verhaltniße zu sich selbst, und im Verhaltniß zu Anderen, die Sittlichkeit des Volks. das Gesetz wird heilig gehalten, ist die Anerkenntniß seiner heiligenheildigen Ursprung.





3) Die Begnadigung
.

I det gl. T.gamle Testamente er nærmest Retfærdiggjørelsen i judiciel Forstand – MsketMennesket kan ikke yde Andet end Troen. Det andet Moment er Fornyelsen. Catholikerne adskille ikke begge Dele. protestantismen fastholder dog ogsaa et nyt Liv som den nødv:nødvendige Følge.




III. Friheden.

Den bibelske Lære. subjektiv – objektiv – universell.bl. 22v ubeskrevet 












Kiøbenhavn.

Stoikernes fire Kategorier: τα υποϰειμενα, τα ποια, τα πως εχοντα, τα πϱος τι εχοντα. (Tennemann).




Quantitet.

Eenhed – Fleerhed – Alhed.

Qualitet.

Realitet; Negation; Limitation.

Relation

Inhærents og Substants; Causalitet og Dependents; Vexelvirkning.

Modalitet

Mulighed, Umulighed – Tilvær, Ikke-Tilvær; Nødvendighed, Tilfældighed. 





Domme.

efter Qualiteten: bekræftende, benægtende, uendelige.
efter Quantiteten: singulaire, particulaire, generelle.
efter Relationen: kategoriske, hypothetiske, disjunktive.
efter Modaliteten: assertoriske, problematiske, apodiktiske.





Slutninger


efter Qualiteten: Særskilthedens, Enkelthedens, Almindelighedens.
Quantiteten: Alhedsslutning, Analogie, Induction. 
Relationen: kategoriske, hypothetiske, disjunktive.